Jeg kan huske, at jeg engang læste, at nogle mænd bruger sproget til at skjule tanker, men det er min erfaring, at en hel del flere bruger det i stedet for tanker.
En forretningsmands konversation bør reguleres af færre og simplere regler end nogen anden af menneskedyrets funktioner. De er:
Hav noget at sige.
Sig det.
Hold op med at tale.
At begynde, før du ved, hvad du vil sige, og at fortsætte efter, at du har sagt det, sender en handelsmand i retssalen eller fattighuset, og den første er en genvej til den anden. Jeg oppebærer en juridisk afdeling her, og det koster en masse penge, men det er for at afholde mig fra sagsanlæg.
Når du besøger en pige eller taler med venner efter middagen, er det i orden at føre en samtale som en søndagsskoleudflugt med pauser til at plukke blomster; men på arbejdet bør dine sætninger være den kortest mulige afstand mellem punktummerne. Udelad indledningen og afslutningen, og stop, før du når til det næste. Du skal holde korte prædikener for at fange syndere; og diakoner tror ikke selv, de har brug for de lange af dem. Giv tåber det første og kvinder det sidste ord. Kødet er altid midt i en sandwich. Et tyndt lag smør på hver side af det skader naturligvis ikke, hvis den er tiltænkt en mand, der holder af smør.
Husk også, at det er lettere at se vis ud end at tale vise ord. Sig mindre end den anden mand og lyt mere, end du taler; for mens en mand lytter, afslører han ikke sig selv, og han smigrer ham, der gør. Giv flertallet af mænd en god lytter og flertallet af kvinder tilstrækkeligt med notatpair, så vil de fortælle dig alt, hvad de ved. Penge taler -- men kun, hvis deres ejer har et løst tungebånd, og så er deres kommentarer altid anstødelige. Fattigdom taler også, men ingen ønsker at høre, hvad den har at sige.